
Velkommen til historien om min store ‘rejse’, som indebærer b.la. en blodprop i hjernen, alt for højt blodtryk, himmelhøjt kolesterol, bimlende sukkersyge og en alt for stor vægt, som jeg har fjernet hele 42 kilo fra. Tegning: Chat GPT

Efter at min vægt stort set ikke har rykket sig i halvanden måned, satte den pludselig ny ‘rekord’ i mandags. 83,6 kg viste vægten og det er hele 42,1 kilo under ‘startvægten’ på 125,7 kg. Tegning: Chat GPT
Velkommen til Peters Store Rejse
Ajourdato: 10. marts 2026
Er senest opdateret: Vægttab
På mange måder har kalenderåret 2025 været et sandt ‘annus horribilis’ for mig.
Jeg mistede min far, fik en blodprop i hjernen, alvorlig diabetes og meget mere.
Men på en måde har 2025 også budt på en fortryllende rejse igennem et velfungerende sundhedsvæsen, fuldt af dygtige og dedikerede mennesker. Kampen for at komme tilbage i den klinik og de klienter, som fylder så meget i mit hjerte, og ikke mindst den utrolige opbakning og varme jeg har mødt fra så mange sider, ville jeg meget nødig have undværet.
Denne hjemmeside er lavet på utallige opfordringer som en hyldest til de mange mennesker, som var der da jeg havde brug for det, og som gav mig min førlighed og det liv jeg påskønner tilbage. Læs den hvis du har lyst. Og forstå, at intet på siden er noget skønmaleri – det er som jeg har oplevet det.
Jeg anerkender hundrede procent, at andre har oplevelser med vort ‘system’, som de ikke er tilfredse med. Denne hjemmeside viser mine oplevelser – hudløst ærligt.
Og skulle du have lyst til at kommentere den, så er du velkommen.
Du er velkommen til at sende din kommentar til: peter@massageihaderslev.dk
‘Ananas i egen juice’
Jeg er klar over at denne hjemmeside er rigtig meget ‘ananas i egen juice’. Alligevel vil jeg gerne slutte forsiden af med et citat fra mig selv:
“Det er utroligt at man skal få en hjerneskade for at blive klogere…”
VIDSTE DU AT DU KAN FØLGE PETERS STORE REJSE PÅ FACEBOOK? DET KAN DU GØRE HER

